Hvordan man behandler et nedsat immunforsvar, afhænger af, hvad der er årsagen til det. Læge Agoston Szabo giver her overblik over, hvad du kan gøre ved nedsat immunforsvar.

Hvordan kan immunglobuliner hjælpe på nedsat immunforsvar?

Behandling med det, der hedder immunglobuliner eller Ig, er en måde at styrke immunforsvaret.

Målet med immunglobulin-behandling er at tilføje flere antistoffer til kroppen. Antistoffer er store proteinmolekyler, der er udviklet til at beskytte mod en bestemt virus eller bakterie. Når du har nedsat immunforsvar, har du lave niveauer af antistoffer. De ekstra antistoffer hjælper det svækkede immunforsvar med at kunne beskytte kroppen mod infektioner.

Behandlingen virker på samme måde som det antistof/immunglobulin, der findes naturligt i dit blod. Du kan få behandlingen gennem en injektion i en blodåre i armen (intravenøst) eller i underhuden på maven eller låret (subkutant).

Hvilken behandling, der er den rette for dig, planlægges ud fra dine blodprøvesvar, og hvordan du har det generelt. Din vægt bestemmer, hvor meget immunglobulin du skal have. Immunglobulin fremstilles af blod fra raske bloddonorer.

Læs mere om hvad nedsat immunforsvar er og hvad det skyldes her

HVAD ER NEDSAT IMMUNFORSVAR

Intravenøs immunglobulin

Intravenøs immunglobulin gives udelukkende på hospitalet. Behandlingen foregår ved, at du får anlagt et tyndt kateter i en blodåre i armen. Det tager typisk nogle timer, og ofte skal du have behandling hver 3. eller 4. uge.

Subkutant immunglobulin

Subkutant immunglobulin kan du selv at tage derhjemme. Du bliver oplært af en sygeplejerske på hospitalet. Subkutant betyder, at immunglobulinet gives i underhuden på maven eller låret. Subkutan behandling varer fra én til nogle timer pr. gang afhængig af dosis. Subkutan immunglobulin skal du som regel tage 1-2 gange om ugen.

Faciliteret subkutant immunglobulin

Faciliteret subkutant immunglobulin er immunglobulin tilføjet et enzym (hyaluronidase). Enzymet skaber plads under huden, så du kan få en større mængde immunglobulin. Som regel skal du have det hver 3.-4. uge. Du kan lære selv at tage det derhjemme.

Behandling med immunglobulin har god effekt for mange. Som ved alle behandlinger med lægemidler vil der være risiko for bivirkninger. Ved behandling kan man få lokale, forbigående reaktioner ved injektionsstederne i form af hævelse, rødmen og ømhed. Nogle kan opleve hovedpine, muskelsmerter, træthed og feber.

Hvis behandlingen gennemføres på den rigtige måde, er alvorlige bivirkninger yderst sjældne, og du kan derfor også selv stå for behandlingen i hjemmet efter forudgående oplæring på hospitalet.

Hvis du får en infektion, bør du ikke vente for længe med at kontakte hospitalet, da behandling med antibiotika kan være nødvendigt.

Det er vigtigt at føre infektionsdagbog. Det kan være relevant hos personer med nedsat immunforsvar og lungeskader, som er særligt modtagelige over for luftvejsinfektioner.

Gode råd til dig med nedsat immunforsvar

GODE RÅD

Vacciner virker ikke altid lige så godt, når du har nedsat immunforsvar. Alligevel bør du stadig tage imod dem for at beskytte dig bedst muligt mod infektioner. Typiske vacciner er mod influenza og lungebetændelse.

Hvis du skal vaccineres, bør du tale med din læge først.