Hvordan man behandler et nedsat immunforsvar, afhænger af, hvad der er årsagen til det. Læge Agoston Szabo giver her overblik over, hvad du kan gøre ved nedsat immunforsvar.

Hvordan kan immunglobuliner hjælpe på nedsat immunforsvar?

Behandling med det, der hedder immunglobuliner eller Ig, er en måde at styrke immunforsvaret.

Målet med immunglobulin-behandling er at tilføje flere antistoffer til kroppen. Antistoffer er store proteinmolekyler, der er udviklet til at beskytte mod en bestemt virus eller bakterie. Når du har nedsat immunforsvar, har du lave niveauer af antistoffer. De ekstra antistoffer hjælper det svækkede immunforsvar med at kunne beskytte kroppen mod infektioner.

Behandlingen virker på samme måde som det antistof/immunglobulin, der findes naturligt i dit blod. Du kan få behandlingen gennem en injektion i en blodåre i armen (intravenøst) eller i underhuden på maven eller låret (subkutant).

Hvilken behandling, der er den rette for dig, planlægges ud fra dine blodprøvesvar, og hvordan du har det generelt. Din vægt bestemmer, hvor meget immunglobulin du skal have. Immunglobulin fremstilles af blod fra raske bloddonorer.

Læs mere om hvad nedsat immunforsvar er og hvad det skyldes her

HVAD ER NEDSAT IMMUNFORSVAR

Intravenøs immunglobulin

Intravenøs immunglobulin gives udelukkende på hospitalet. Behandlingen foregår ved, at du får anlagt et tyndt kateter i en blodåre i armen. Det tager typisk nogle timer, og ofte skal du have behandling hver 3. eller 4. uge.

Subkutant immunglobulin

Subkutant immunglobulin kan du selv at tage derhjemme. Du bliver oplært af en sygeplejerske på hospitalet. Subkutant betyder, at immunglobulinet gives i underhuden på maven eller låret. Subkutan behandling varer fra én til nogle timer pr. gang afhængig af dosis. Subkutan immunglobulin skal du som regel tage 1-2 gange om ugen.

Faciliteret subkutant immunglobulin

Faciliteret subkutant immunglobulin er immunglobulin tilføjet et enzym (hyaluronidase). Enzymet skaber plads under huden, så du kan få en større mængde immunglobulin. Som regel skal du have det hver 3.-4. uge. Du kan lære selv at tage det derhjemme.

Behandling med immunglobulin har god effekt for mange. Som ved alle behandlinger med lægemidler vil der være risiko for bivirkninger. Ved behandling kan man få lokale, forbigående reaktioner ved injektionsstederne i form af hævelse, rødmen og ømhed. Nogle kan opleve hovedpine, muskelsmerter, træthed og feber.

Hvis behandlingen gennemføres på den rigtige måde, er alvorlige bivirkninger yderst sjældne, og du kan derfor også selv stå for behandlingen i hjemmet efter forudgående oplæring på hospitalet.

Hvis du får en infektion, bør du ikke vente for længe med at kontakte hospitalet, da behandling med antibiotika kan være nødvendigt.

Det er vigtigt at føre infektionsdagbog. Det kan være relevant hos personer med nedsat immunforsvar og lungeskader, som er særligt modtagelige over for luftvejsinfektioner.

Gode råd til dig med nedsat immunforsvar

GODE RÅD

Vacciner virker ikke altid lige så godt, når du har nedsat immunforsvar. Alligevel bør du stadig tage imod dem for at beskytte dig bedst muligt mod infektioner. Typiske vacciner er mod influenza og lungebetændelse.

Hvis du skal vaccineres, bør du tale med din læge først.

Stadig flere får mulighed for at flytte deres behandling fra hospitalet til deres private hjem. Hjemmebehandling giver frihed og fleksibilitet, når du kan tilpasse tidspunktet for behandling til dit arbejds- og privatliv.

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har undersøgt, hvordan danskere i behandling med immunglobulin oplever hjemmebehandling*.
Læs deres erfaringer
 

• Fleksibilitet: Du kan tilpasse behandlingen til din hverdag, dit arbejde og familieliv.
• Uafhængighed: Du slipper for at være bundet af hospitalstider.
• Frihed: Hjemmebehandling fylder mindre i din hverdag og giver dig mere frihed.
• Tryghed: Du kan altid kontakte afdelingen, når du har brug for det.

Din læge vil som regel tilbyde dig hjemmebehandling, når det er muligt. Har du endnu ikke talt med din læge om at rykke behandlingen hjem, kan du spørge til dine muligheder ved næste besøg.

Inden du selv får lov til at håndtere din medicinske behandling, får du grundig oplæring af sygeplejersker på hospitalet. Tag dig god tid til at lære at gøre det rigtigt. Øv dig gerne flere gange. Lyt efter og spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Behandlingen fylder ikke ret meget hjemme, 
altså for mig fylder det faktisk ingenting. 
Det er bare en del af livet.

Dansk patient i hjemmebehandling*  

Tag gerne en eller flere pårørende med, så også de ved, hvordan man gør. Nogle kan især i starten have brug for hjælp eller støtte fra andre for at kunne udføre behandlingen.

Du kan blive oplært over en eller flere gange afhængigt af, hvornår du føler dig klar til selv at tage behandlingen. Du får et kontaktnummer, så du kan kontakte en sygeplejerske hjemmefra ved behov.

Læs om behandling ved primær immundefekt

Når du kommer i hjemmebehandling, styrer du selv, hvornår på dagen du tager din behandling. Du behøver ikke holde fri for arbejde for at tage på hospitalet. Og du bruger mindre tid på behandlingen, fordi du undgår transport og ventetid.

Generelt fortæller danskere, der får immunglobuliner, at hjemmebehandling giver dem fornyet frihed. Og for mange også en oplevelse af at føle sig mindre som patient.

Jeg er fri for at skulle … 
… ind og sidde på hospitalet, 
… have lavet en § 56-aftale, 
… involvere min arbejdsgiver i det.

Jeg er fri til at gøre stort set, 
hvad jeg har lyst til.

Dansk patient i hjemmebehandling*

De fleste oplever ingen eller meget få ulemper ved hjemmebehandling. For dem, der oplever ulemper, er det især tre ting:

De fleste oplever hjemmebehandling som ukompliceret. For dem, der er utrygge ved det, hjælper det ofte at få hjælp fra en pårørende til at tage behandlingen. For nogle er det også en støtte at tage behandlingen på et tidspunkt, hvor fagpersonalet på hospitalet har telefontid.
Få gode råd til dig med primær immundefekt

Når man har taget det så lang tid, som jeg har 
taget det, så tænker jeg ikke ret meget mere over 
det, end jeg tænker over at børste tænder eller 
andre ting, der hører til i den kategori.

Dansk patient i hjemmebehandling*